Ingen brændemærkning hos os.
Ja der skal ikke være tvivl om at vi er modstandere af at udsætte et dyr for brændemærkning. Vore føl vil kun blive chip mærket. Men der er stadig ikke nogen lovgivning på dette område. Læs artiklen og kig evt. på youtube der er mange videoer omkring denne "smertefrie" branding
 
 

f.eks. denne her:

Artikel:

Identitet eller reklame?

Af: Astrid Bigum Kristensen

Brændemærkning med rødglødende jern er hvert år vejen til identitetspapirer på tusindvis af føl.

Avlsforbundenes logoer og de tre sidste cifre i hestens registreringsnr brændemærkes ind i dyrets venstre lår.

Dyrplageri og reklamekroner, kalder Dyrenes Beskyttelse det. Dansk Varmblod kalder det vigtig identitetsmærkning.

 

 
Registrering af heste foregår stadig for en stor del via brændemærkning  
 

Brændemærkning, et id-nr, eller et reklamelogo? 

Meningerne er mange, når det kommer til vurderingen af brændemærkningens relevans på tusindvis af danske heste

Af: Astrid Bigum Kristensen

Bsssssshhhh... Det rødglødende jern presses ind i låret på det lysebrune hoppeføl. En grå røgsky og en kraftig lugt af brændt kød fylder stalden. Det tager kun et øjeblik, før jernet er væk igen. Føllet springer fremad med et sæt, det hvide kommer til syne i føllets øjne, og næseborene er vidt udspilede. Føllet stepper rundt, og vrinsker med en lav brummende lyd. På venstre lår sidder nu et Dansk Sportspony logo - en bølgestreg, en hestesko og tallene 7 4 6, som er de sidste cifre i føllets registreringsnr.

      Det største avlsforbund i Danmark er Dansk Varmblod, eller Dansk Rideheste Avlsforbund, i daglig tale DV, som ønsker en smuk og ridelig hest. Et andet stort forbund er Dansk Sports Ponyavl, som populært forkortes til DSP. De avler efter smukke og ridbare ponyer i børnestørrelse, altså en hest der må måle max 1.48 meter over manken.

      Disse avlsforbund brændemærker med deres respektive logoer og registreringscifre på venstre lår. Alle deres avlshingste og de bedste hopper, de som efter en kåring kan kaldes ’hovedstambogshopper’, brændes ydermere på venstre side af halsen.

 

Levende reklamesøjler

Anett Weber fra Dyrenes Beskyttelse kalder brændemærket for dyrplageri. Hun er dyrlæge og mener, at det er en totalt unødvendig smerte at påføre hesten, og at det ikke har nogen identifikationsværdi.

      ”Som en identitetsmærkning af hesten kan man chipmærke, og det er en entydig mærkning i modsætning til brændemærkning, hvor flere heste godt kan have det samme nr.”

      Hun ser brændemærkning som ren reklame for avlsforbundene, og reklamer bør ikke berettige til at udsætte heste for smerte. I Dyrenes Beskyttelse finder de brændemærkningen smertefuld og oldnordisk og håber på, at det bliver afskaffet så hurtigt som muligt.

      Svend Sørensen, mærkningskoordinator ved Landscentret for heste, mener ikke, at brændemærkningen gør ondt. Han brændemærker ca. 8000 føl om året og vurderer via sine erfaringer, at der ikke er smerte forbundet ved indgrebet.

      Anett Weber er uforstående overfor udsagnet om, at det ikke gør ondt at blive brændemærket:

      ”Selvfølgelig gør det ondt. Hesten reagerer jo også ved brændemærkningen, og det gør jo også ondt bagefter i helingsprocessen.”

      Hun afviser også skrønen om, at mærket egentlig er en tredjegradsforbrænding, som efter sigende ikke skulle være særligt smertende:

      ”Mærket er jo ikke lige dybt over det hele, så det hele kan ikke være en 3.grads forbrænding, der er jo altid randzoner.”

 

Usynlig registrering via chip

Avlsforbundene kalder det for synlig identitetsmærkning, når der brændemærkes på dyrets venstre lår.

      Identitetsmærkning af hesten kan også ske ved chipmærkning. Her indsættes en lille elektronisk chip på venstre side af hestens hals. Chippen indeholder et unikt nr. og indføres ved en slags indsprøjtning, og kan herefter aflæses med scanner. Men denne type identifikation er ikke synlig, og det er ikke umiddelbart muligt at se hvilken hest, man står med.

      Lars Anthony, Administrations- og marketingchef ved Dansk Varmblod mener ikke, at chipmærkning er lige så god som brændemærkning:

      ”For os er det vigtigt, at man kan identificere hesten med det samme, og hvis der er et synligt brændemærke, kan man jo sammenligne hesten og papirerne med det samme, det kan man jo ikke med en usynlig chip”, siger han og fortsætter:

      ”Jeg synes også, det er uetisk at placere et fremmelegeme i et dyr. For en chip er jo et fremmedlegeme. Jeg synes derimod, at den måde brændemærkningen foregår, er etisk rigtigt. Det går hurtigt, og hesten bliver ikke skadet af det, og jeg mener ikke, at man synligt kan måle smerten, og når vi er ude i verden, så vægter folk også mærket højt,” siger Lars Anthony.

 

Ikke bare en hest, men en blåstemplet hest

For Dansk Varmblod er brændemærket på låret med logo og nr. ikke bare et identitetsmærke, men også et signal til andre om at dette ikke bare er en hest, men et resultat af organiseret avl:

      ”Man kan kalde det en blåstempling, der viser at det er en kvalitetsridehest, hvor man kender afstamningen og ved hvilke præstationer den indeholder,” fortæller Lars Anthony.

      Hvert år bliver et stort antal danske heste solgt til udenlandske købere, og til de store internationale stævner er der en rimelig del udenlandsk ejede Danske Varmblodsheste til start:

      ”Til OL, for eksempel, er der gerne en 10 stykker danskavlede heste med. De store penge ligger i udlandet. Det er en stor eksportvare, og noget der også bonger ind på den danske økonomi.”

      De bedste heste bliver også brændemærket på halsen, og dette viser, at denne hest er specielt god. Lars Anthony kalder det for et synligt ekstra kvalitetsmærke. DV heste som kun er kåret i dette avlsforbund kan ikke vælge mærket fra. Det er tvangsmærkning, sådan er det bare, for det står i vores avlsbestemmelser fortæller han.

 

Efterlyser dokumentation

Ifølge dyreværnsloven § 1, ’skal dyr behandles forsvarligt og beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst, varige mén og væsentlig ulempe’.

      Anett Weber mener, at den tvivl der er omkring smerten bør komme dyrene til gode.

      Fortalere for brændemærkning efterlyser dokumentation på, at det gør ondt på heste at blive brændemærket. Anett Weber henviser til amerikanske undersøgelser på kalve, hvor der under brændemærkning blandt andet er målt vejrtrækning, hjerteslag, flugtforsøg, og indholdet af ondt blodplasma og stresshormon, som indikerer, at brændemærkning er smertefuld.

      ”Jeg synes hellere, man skal kunne dokumentere, at det ikke gør ondt, hvis man absolut skal fortsætte med at brændemærke. Så det er dem, der vil gennemføre et indgreb, der åbenlyst er smertefuldt, der hænger på dokumentationen,” siger hun.

      Lars Anthony fra DV tror ikke, at brændemærkning er så smertefuldt, som nogen vil gøre det til:

      ”Der vokser jo hår ud på mærket igen, og det er jo meget sjældent der kommer vabler på. Jeg så et eksperiment på TV, hvor man først prikkede til et føl med en pind, og det sprang op. Bagefter brændemærkede man det, og der stod det stille, så jeg tror, det er forskrækkelsen over at blive berørt, der får føllet til at reagere.”

Chipmærkning gør mindre ondt

Julie Feldborg er dyrlæge, lektor, Ph.d. og underviser på Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskole. Hun opfatter chippen som både den sikreste og mindst smertefulde måde at identitetsregistrere en hest.

      ”Smerten ved chipmærkning svarer til smerten ved en injektion. Et prik, og så er det ovre. Ved brændemærkning er smerten vedvarende, der er øget varme i det mærkede område bagefter, og der er en lang helingsproces.”

      Hun afviser, at det ikke gør ondt at blive brændemærket, og opfordrer de tvivlende til at sætte deres hånd på en brandvarm kogeplade i et par sekunder.

      ”Det er det samme. Det gør måske ikke ondt lige i nuet, men det gør det altså bagefter. Jeg mener klart, at brændemærkning er en unødvendig lidelse for hestene, og jeg kan kun se, at det fungerer som reklamesøjler for de forskellige avlsforbund.”

      Hun håber, at brændemærkningen af heste bliver forbudt, så det bliver et krav at identitetsmærke heste med chip.

      ”Jeg ved godt, at nogen siger, man kan ødelægge eller fjerne chip, men vil man snyde, så kan man snyde, men det kan man også med brændemærket”

Hun påpeger, at som identifikation er brændemærkningen langt fra brugbar, for det kan være svært at skelne tallene fra hinanden, når der først er vokset hår ud.

 

Ingen lovgivning

Der findes endnu ingen lovgivning på området. Brændemærkningerne og de tilhørende regler er noget de forskellige avlsforbund står for.

Justitsministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet en rapport om Hold af Heste, hvori det anbefales at chipmærke heste frem for at brændemærke.

Arbejdsgruppen er sammensat af en række eksperter indenfor forskellige hesterelaterede områder. Gruppen har vurderet fordele og ulemper ved både brændemærkning og chipmærkning, og er kommet frem til, at dyrets velfærd vejer tungere end nemheden af aflæsning af identiteten. De vurderer, at smerten er størst og længst ved brændemærkningen, og derfor anbefales chip frem for brænding, selvom chippen er usynlig og kræver en scanner.

Fakta: 

21 avlsforbund brændemærker på låret.

4 avlsforbund brændemærker ydermere på halsen

2 avlsforbund har obligatorisk chipmærkning

10 avlsforbund har valgfri registrering

2 avlsforbund har ikke obligatorisk mærkning 

ca. 8000 føl bliver brændemærket om året 

Kilde: Svend Sørensen, Mærkningskoordinator, Landscentret for heste

 

 
Et nylavet brændemærke på et dansk sportspony føl.  
Jernet varmes til det er rødglødende, hvorefter det presses ind på hestens lår

 
 

Mærket for livet

En rutinemæssig brændemærkning af et føl på et af Dansk Varmblods årlige følskuer gik galt og kostede mange dyrlægebesøg, inden det endte med en operation, for Mette Lindberg Bauers hoppeføl.

Af: Astrid Bigum Kristensen

Mette Lindberg Bauer er tidligere avler af Dansk Varmblodsheste. Et år havde hun et seks uger gammelt hoppeføl med på et af de årlige følskuer, som afholdes rundt i hele landet hver sommer.

      Brændemærkningen af føllet gik dog ikke uden problemer. Det varme jern brændte for dybt og ramte hoppeføllets muskler i låret. Selvom føllet kom i behandling med penicillin, og såret blev plejet med desinficerende salve, blev det aldrig rigtig pænt.

      Mærket blev til et grimt ar og en byld på størrelse med en valnød. Arret udviklede sig med årene, og bylden blev ved med at komme igen. Som voksen hest gik der hul på bylden, hver gang den rullede sig i sin græsfold.

      Mette Lindberg Bauer lod hoppen operere for at fjerne bylden og det gamle arvæv.

Aldrig mere brændemærkning

Efter denne brændemærkning stoppede Mette Lindberg Bauer med at avle. Oplevelsen gjorde, at hun aldrig mere vil vælge brændemærkning:

      ”Jeg solgte min avlshoppe, og de andre føl. Jeg vil ikke have noget med brændemærkning at gøre mere. Jeg kan ikke forstå, at det stadig er lovligt, når så mange andre ting er blevet ulovligt. Man må jo nærmest ikke engang klippe kløer på sin egen hund mere. Jeg synes brændemærkningen er oldnordisk”.

Fanget i reglerne

Også Gitte Sørensen er imod brændemærkning. Hun er hobbyavler af Dansk Varmblod og Danske Sportsponyer. Hun er principielt imod brændemærkning, men føler sig fanget i avlsforbundenes regler. Reglerne for Dansk Varmblod og Dansk Sportsponyavl siger nemlig, at hvis man vil have papirer på sin hest, så skal den brændemærkes.

      ”Jeg er rasende over, at mine ponyføl skal brændemærkes. Jeg havde bedt om at få dem mærket med en chip, for jeg kan ikke se, hvorfor de skal stemples med et rødgløende jern. Men jeg kunne kun få papirer på dem, hvis jeg valgte at få dem brændemærket,” fortæller hun.

      Ude i stalden står også en hjemmeavlet 3 års Dansk Varmblodshoppe. Den billedskønne hest puffer tillidsfuldt til Gitte Sørensens jakkelomme, hvilket straks udløser en godbid.

      ”Min 3 års vamblodshoppe er ikke stillet til kåring. Jeg er sikker på, at hun ville gå i DV´s hovedstambog, og så skal hun brændemærkes på halsen, og det vil jeg ikke udsætte hende for. Jeg har ikke noget behov for at ride rundt med et reklame-logo på halsen af min hest, jeg ved jo, at hun er en god hest alligevel”, fortæller Gitte Sørensen.