Klikkertræning


Gennem tiderne har hestefolk trænet heste med magt og dominans, og mange benytter sig stadig af disse metoder. Ind imellem findes der heldigvis, både før i tiden og nu, folk der anvender andre metoder, - metoder der er baseret på forståelsen for hestens adfærd og et mere eller mindre frivilligt samarbejde fra hestens side.

Klikkertræning er positiv, tvangfri træning og kræver ikke nogen særlige hestehvisker - evner. Klikkertræning har længe været anvendt i hundetræning men er stadig kun anvendt af få indenfor hesteverdenen i Danmark. Klikkertræning er et godt redskab til at rette unoder og ændre uønsket adfærd til ønsket.

Klikkertræning handler om at bygge øvelser op trin for trin og at ignorere uønskede handlinger. Der roses for rigtig adfærd og i starten også for den halv-færdige øvelse. Trin for trin former du herefter adfærden hen til det resultat du ønsker. Hvis dyret laver en fejl venter du og prøver igen. Når den færdige adfærd eller øvelse er etableret, kan du rose almindeligt. Det er altså ikke nødvendigt at gå rundt med klikkeren hele tiden.
 

Når du klikker, stopper du hestens handling, hesten skal dog ikke gøre noget uhensigtsmæssigt mellem klik og belønning. Klik for aktion og beløn for position.

Klikkertræning går hurtigere end ”almindelig træning” fordi hesten finder ud af at den selv bestemmer hvornår godbidden kommer op af lommen, ved at udføre den ønskede adfærd osv. Hvis du hver gang du træner lokker hesten med en godbid, lærer hesten at gå efter en godbid, men ikke at gøre det du ønsker.

Klikkertræning får hesten til selv at "tænke".
 
Hvor gode resultater du får som klikkertræner afhænger i hovedsagen af:

Timing – hvornår du belønner
Kriterium – hvad du belønner
Rate – hvor meget du belønner

Og sidst men ikke mindst selvfølgelig af hvor kreativ du er.

Sådan gør du:

u Hesten skal lære at klik-lyden betyder ”nu får du en godbid”. Et klik skal altid efterfølges af en godbid. Begynd med at klikke og giv godbid indtil hesten forbinder klik og belønning. Klik f.eks. når hesten står stille, løfter ben ved hovrensning osv.

 Tænk over hvad første trin er, i den øvelse eller adfærd du ønsker at lære din hest. I begyndelsen klikkes der altså for halvfærdige resultater.

w langsomt fremad – det går hurtigst. Arbejd dig trin for trin hen mod dit resultat. Hesten skal kunne følge med og hele tiden forstå hvad du ønsker.

 Træn altid tempo, præcision og forstyrrelser som adskilte elementer i begyndelsen. Du må gerne træne flere forskellige øvelser i samme træningssession.

 Stop når det går godt - mange går ofte for hurtigt frem og det bliver aldrig bedre af at prøve lige en gang til. Desuden er det en form for straf at slutte når det går dårligt

z Ignorer hesten hvis den gør noget andet end det du ønsker.

{ Sæt evt. signal (håndtegn el. kommando) på adfærden, når den ligner det du ønsker. Hold mund indtil da.

| Varier belønningsfrekvensen, dvs. når hesten har forstået øvelsen skal den ikke have en godbid hver gang den gør tingene rigtigt.

} Find ud af hvilke belønninger din hest bedst kan lide, næstbedst osv. Vurder fra øvelse fra øvelse hvilke belønninger det er mest hensigtsmæssigt at anvende.

~
Træn i mange forskellige situationer
 



Do’s and Don’ts liste af den
amerikanske dyretræner Bob Bailey


DO:

¬ Arranger situationen, så det er nemt for dyret at levere den ønskede adfærd.

¬ Vær opmærksom på, ikke at give unødige sekundære tegn til dyret, dvs. håndtegn, kropsbevægelser o.lign.

¬ Træning er en mekanisk færdighed – øv dig uden dyret først, f.eks. i hvordan du holder klikkeren, giver belønning, hvor du belønner osv.

¬ Oprethold en høj belønningsrate.

¬ Observer hele tiden dyrets adfærd, også de småbitte bevægelser.

¬ Tag kontrol over situationen – Husk at du er smartere end dyret

¬ Kontroller hvor dyret placerer sig, ved at fodre dyret på det sted hvor du ønsker det skal være.

¬ Lad alle ændringer i træningssituationen ske gradvist, f.eks. i afstande, tid osv. Alle ændringer skal ske i bitte små step.

¬ Lav træningssessionerne korte, specielt når du ønsker en ny adfærd.
 



DON’T:

X Lad ikke dyret være ude af opsyn under en træningssession.

X Kom ikke ind i en rytme, når du træner med dyret, hvilket er meget nemt. En rytme er f.eks. hvis du går tre skridt og giver en godbid, går tre skridt og giver en godbid.

X Vent ikke for lang tid mellem belønningerne

X Beløn ikke en stærk medfødt adfærd, som skraben med forbenet. Det er meget svært at komme af med denne type adfærd og den kommer frem ved den mindste pause i opmærksomhed eller belønning.

X Lad være med at tøve med at spørge om hjælp, uanset hvor erfaren du er. Det hjælper altid at få andres mening og nye ideer.

Til top

 

 

 

 

www.natural-horsemanship.dk © 2005