midt
N a t u r a l   h o r s e m a n s h i p

 


 

Horsemanship betyder det at have føling med hesten - at kunne forstå dens adfærd og have fornemmelse for dens behov.
 
 

 


 

Hvis du kan anvende dit kropssprog i kombination med forståelse for din hests adfærd - er du i besiddelse af "horsemanship". Bjørnsholms Charlie og Fangio
Menneskets måde at kommunikere med hesten på er generelt meget utydelig - der er "for mange signaler, for meget støj på linjen". Vi foretager os nogle ting med hesten, får en reaktion uden egentlig at vide hvorfor vi får netop den reaktion. For nogen forbliver kommunikationen sløret og unuanceret. Andre derimod er åbne overfor at lære en finjustering af kommunikationen - der bliver "ryddet op" i signalerne. Og vi bliver langsomt bevidste om vores kropssprog og dets betydning for hestens reaktioner.

Større fokus på omgang med heste og hestens velfærd kan bidrage til, at give ryttere og hestefolk en bedre kommunikation med heste og en bedre fornemmelse for dens adfærd og behov. Ydermere styrker det din personlighed og dit kropssprog, når du er sammen med hesten. I omgang med heste bliver du aldrig færdiguddannet. Men du kan blive så "dygtig" at din hest kan forstå dig. Du vil opnå at den vil kunne lide at være sammen med dig, den lytter til dit mindste signal, følges med dig og står stille uden at være bundet. Du vil lære langt mere end du troede mulig, hvis du kan kommunikere med hesten fra jorden. Det I sammen lærer fra jorden, kan du så ha glæde af, når du sidder på hesten.

Vil man vil lære horsemanship kræver det tid - masser af tid. Men manglende tid er ingen undskyldning for at tvinge din hest til at være sammen med dig. Har du viljen, vil du komme et skridt nærmere hver gang du er sammen med heste.


  Akademisk ridning