Hestens Farver:    
Der findes mange forskellige farver. Er der tvivl undersøges mule og øjenomgivelser, som er af afgørende betydning. De mest almindelige farver er brun, mørkebrun, sort, rød og skimmel, skønt skimmel ikke er en farve, - men en manglende pigmentering i hårrødderne, der danner farven. Hestenes tidlige forfædre havde vildfarver som rødblak, brunblak og musblak.
BRUN:

Farven på kroppen er brun med nuancer fra rød og gul til mørkebrun. Pandelok, man, hale og piberne er altid sorte. Alt efter dækhårenes farve bruges betegnelsen lysebrun, brun el. mørkebrun.

 

SORT:

Krop, lemmer, man og hale er sorte. Ethvert aftegn er hvidt.

 

RØD:

Kaldes også fuks, der er ingen forskel på rød eller fuks. Kropsfarven kan være fra gul over ingefær til ræverød. Pandelok, man og hale er aldrig sorte, men har enten samme farve som kroppen, mørkere el. lysere. Efter dækhårenes farve kaldes hesten lysrød, rød, eller leverfarvet (den mørkeste nuance af rød, også kaldet svedfuks).

 

 

DUN:

Den mest almindelige dunfarve er den gule dun. Dækhårene er gule, men huden er sort. Mule og øjenomgivelser er normalt sorte, og der kan være ål på ryggen og zebrastriber på benene.

PALOMINO:

Forskellige nuancer af rødgylden med hørgul eller hvid man og hale.

 

SKIMMEL:

Skimlede heste er aldrig skimlede som føl. De fødes mørke og først senere kommer de hvide hår frem. Der er mange nuancer fra lyse til mørkegrå, og desuden variationer f.eks. flueskimlen. Hvis pelsen er overvejende mørk kaldes  hesten stikkelhåret.  Er der nogenlunde lige mange mørke og lyse hår, kaldes hesten, efter de mørke hårs farve; brun-, rød- eller blå-skimlet. Sidstnævnte er mørkegrå med sort eller grå man og hale.

 

GRÅSKIMMEL:

Gråskimlen er en afbleget blåskimmel.

 

FLUESKIMMEL:

Det er en skimmel hvor dækhårene har pletter af en mørkere farve.

 

BLOMMESKIMMEL:

De hvide og sorte hår på skimlen er ikke jævnt fordelt, men danner i dette tilfælde mørkere cirkler i blommestørrelse (store) som afgrænses af lysere områder.

 

BROGET (PINTO):

Hvis store partier af dækhårene er hvide kaldes hesten Skewbald. Pletterne er oftest brune men aldrig sorte. Store, uregelmæssigt formede mønstre i sort og hvidt kaldes Piebald.

 

Kan du nævne 14 farver?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hestens gangarter:

 
For hver gangart er der en korrekt takt. Takt betyder her, den rytme, regelmæssighed, som hesten sætter sine hove i jorden med.
Skridt;
I skridt skal der høres 4 hovslag med lige store intervaller i rækkefølgen; venstre bagben, venstre forben, højre bagben, højre forben.
Trav;
I trav er der 2 hovslag, idet benene bevæger sig parvist diagonalt, med en kort svævepause imellem.
Galop;
I galop er der 3 hovslag fulgt af en svævepause. Galop kan være enten højre eller venstre galop. I venstre galop kommer højre bagben først til jorden efterfulgt af venstre bagben og højre forben, som rammer jorden samtidig, og til sidst kommer venstre forben.

I fri galop, væddeløbsgalop, høres 4 hovslag efterfulgt af svævepausen, idet rækkefølgen i venstre galop er højre bagben, venstre bagben, højre forben, venstre forben.

Pasgang; Er trav hvor for- og bagben fra samme side flyttes parvis, i stedet for parvist diagonalt.

Tølt;
(Paso gang)
4 -taktet gang med hvert hovslag følgende  hurtigt efter hinanden i samme rækkefølge som i skridt, men med kortere intervaller. Tølt rides på  f.eks.den Islandske hest, som har pasgang som 5. gangart. 

Racer med andre gangarter;


Amerikansk Saddlebred Racen anvender også en slags tølt, som her kaldes rack, og nogle Saddlebred har 5 gangarter, som islænderen,-den 5. kaldes slow gait. Slow gait er også 4-taktet, den udføres meget langsomt og med benene, især forbenene, højt løftet over jorden .

Paso Fino Racen (fra Puerto Rico) har 3 medfødte gangarter, paso, alle er 4-taktede, som tølt. Paso fino(4-taktet skridt), Paso corto og Paso largo (4-taktet galop). Den traver ikke. 


Cognac de Lusitania


Peruvianske hest   Racen svinger forbenene udad i en bue, når den bevæger sig, bagparten holdes lavt og ryggen rolig,- denne gangart kaldes broken pace.

Missouri Foxtrotter Racen (fra USA) har en usædvanlig gangart, lidt "sjokkende", som kaldes foxtrot. Foxtrot er hvor hesten skridter med forbenene og traver med bagbenene.

Hackney hesten   og Hackney ponyen, (fra England) har en iøjenfaldende gang, med benene usædvanlig højt løftede, hvor hovene kastes fremad i en rund bevægelse. Haserne kommer godt ind under kroppen og bliver også løftet så højt som muligt.

Tennessee Walking Horse   Race (fra USA) traver ikke, dens naturlige gangarter er flat-foot walk, running walk og rocking-chair canter. Også små føl udfører running walk uden nogen form for træning. Det er en gangart som kun findes hos denne race.


Flat-foot walk  
...er en 1-2-3-4 takt gangart, hvor hver hov sættes ned i jorden med regelmæssige mellemrum. Med højre baghov glider hesten langt hen over aftrykket sat af højre forhov, og tilsvarende med venstre side. Det kaldes overstride. Hesten nikker taktmæssigt med hovedet.
Running walk
...
er som flat-foot walk men med forøget hastighed og overskridtning. Det er en jævn glidende gangart, hvor hesten trækker med forbenene og skubber med bagbenene. Der kan opnås stor hastighed.
Rocking-chair canter
Galoppen kaldes ofte Rocking-chair canter (gyngestols galop). Det er en høj, rullende, samlet bevægelse, som hverken ryster eller støder rytteren.

 
     

 

 

 

 

 

www.natural-horsemanship.dk © 2005