Oversat fra Markus Ridhandbok:

At arbejde med en unghest; er ikke så forskelligt fra at arbejde med en mere erfaren hest. Den vigtigste forskel består i, at en unghest (eller utrænet hest) oplever det vi beder den om at gøre for første gang og således ikke har noget at referere til, når vi beder den udfører noget.

Dette giver os to vigtige forholdsregler;

  1. Vi må være tydelige i vore hjælpere. Ikke på den måde at vi tager mere fat, men at vi anvender minimal hjælp og giver hesten god tid at tænke mellem dem.
  1. Gør hesten fejl, er det ikke af uvilje eller dumhed. At hesten har reageret på hjælpen skal betragtes som positivt, selv om det var forkert. Vi må forsøge igen og når hesten gør det rigtige belønnes den. På en ældre og mere erfaren hest kan vi, hvis vi kender hesten, vide at den ind imellem forsøger at slippe uden om, helt enkelt, og så kan vi tillade os at "komme efter" den  - det kan vi aldrig gøre på en unghest.

Hvordan lærer heste?

En hest kan ikke som mennesket tænke over ting og sager. Den kan blot planløst prøve den ene variant efter den anden, til at den af ren tilfældighed finder den rigtige løsning på problemet. Selv om opgaverne er ensartede, kan hesten sjældent se en forbindelsen mellem dem, men må på ny prøve en masse metoder til den tilfældigt finder rette løsning. Denne indlæringsmetode hedder i fagsproget "trial and error", hvilket på dansk kan kaldes "forsøge og mislykkes".

Dette betyder at så banale og for os mennesker selvfølgelige ting som at spejlvende øvelser, at gøre øvelsen på samme måde bare modsat, overhovedet ikke er en selvfølgelighed for hesten. Har den f.eks. lært forpartsvending til den ene side, kommer det ofte til at tage lige så lang tid at lære den det til modsatte side. For hesten findes der ingen logisk lighed i disse øvelser.

Derfor må vi lære hesten alle øvelser og signal/hjælper en ad gangen. Når hesten har lært hver enkelt øvelse kan disse sættes sammen til mere komplekse ting.

For at citere Kyra Kyrklund så fungerer vores forskellige hjælpere som et alfabet. Først må vi lære os hvad de enkelte bogstaver betyder og siden sætte dem sammen til ord. For hesten betyder det at når den har lært betydningen af de enkelte signaler/hjælpere kan den forstå kombinationer af hjælpere. Derfor begynder man med den unge hest at ride momenter der kun kræver en hjælp ad gangen, givet med lange mellemrum. Som eksempel må vi på den unge hest nøjes med at gi et impuls til at trave på den ene langside og et til at sagtne af på den anden. På den veluddannede hest kan vi ride ex. passage hvor der ind imellem behøves en hjælp i hver retning.

Lige det, at give tydelige og klare signaler/hjælpere og ikke for mange, er meget vigtigt på den unge hest.