Du vil kunne genkende en Natural Horseman på de værktøjer han anvender,
og på dem han ikke vil anvende      Pat Parelli

Vi træner ikke efter parelli metoder, mange af principperne er ok men vi ønsker ikke at skulle have pisk i hånden for at opnå venskab med hesten og kunne styre denne. Vi anvender passivt lederskab udfra principper om aldrig at bruge magt, vi træner varieret så hestene ikke keder sig. Hestene er mest mulig løse og når det er nødvendigt med udstyr bruger vi kun en let cowboysadel og rebgrime eller akademisk sadel og kapsun med blødt næsebånd uden kæde.

Derudover rider vi i den australske no-bit bridle, som er en bidløs trense. Kan ses på nobitbridles.com. Der er foto på Galleri-siden. I USA hedder trensen bidless. Begge forhandles i Danmark hvor også flere private er begyndt at lave bidløse trenser. (Da vi købte var det billigere at få den direkte fra Australien end at handle i DK.) Den fåes i læder, men vi valgte den i et flot blankt materiale, kaldet Apollo, der er meget stærkt, vedligeholdelsesfrit og findes i alle regnbuens farver.

Vi mener at heste kan bruges og trænes til alt hvad man selv holder af. Er træningen varieret og sjov får du en gladere hest, det er kun fantasien der sætter grænser for hvad du kan lære en hest. En hest tager hellere ikke skade af at bruges til flere typer ridning, akademisk dresur, spring, western, ponygames eller kørsel, den bliver bare klogere.